Tilmelding til FashionSpots Nyhedsmail

Brudekjole-trends i 2010

brudekjolen_2010_1De store internationale bryllupsmesser rundt om i Europa er nu afsluttet og jeg kan slet ikke få armene ned.
2010 bliver det mest spændende år, hvor der skal leges og eksperimenteres i stor stil og med alle sejl sat. Kodeordet for brudekjolerne er 50´er & 60´er-stil.

Ærbar Jackie Kennedy

De korte brudekjoler er den nyeste og største trend indenfor brudekjoler. Vi ser både de klassiske med rene snit og bådudskæringer á la Jackie Kennedy, men også de sprælske med masser af tyl under, fyldt med applikationer, perler og blomster.

Hollywoods divaer
Smukke, bløde stoffer, der smyger sig til kroppen. Store smykker med masser af glitter. Håret i bølger og sat med perler. Bare tænk på Grace Kelly i 50´ernes Hollywood, hvor hun slænger sig i sin chaiselong på bedste diva-maner.

Miljøbevidst skønhed
2010 er også året hvor brudene har en holdning til miljøet. Økologiske brudekjoler vinder indpas, for det er gået op for de danske brude, at man sagtens kan være miljøbevidst selvom man skal giftes. Den gode samvittighed giver en ekstra bonus på den store dag, og den bløde bomuld og silke gør, at kjolen er skøn at have på.

Slør – ikke slør
Sløret har fået en hård medfart de seneste år. Det er ikke længere et must at skulle iføre sig et slør, og også i 2010 bliver de oftere sorteret fra og erstattet af store blomster, hatte og fjerpryd.
2010 bliver et år med elegance og romantik, men også et år præget af masser af humor.
I januar og februar bliver de danske bryllupsmesser afholdt rundt om i landet, og her kan du selv opleve de nye trends.
 
FashionSpot - v/remarks.dk - Hasselhøj 187 - 8361 Hasselager - Tlf. 30 25 31 89 - CVR-nr 25 38 64 42 .- info@fashionspot.dk - www.fashionspot.dk
brudekjoler damemode dametøj festkjoler gallakjoler kjole kjoler konfirmationskjoler mode modetøj selskabskjoler  

test